Hvorfor det er nemt at starte som enkeltmandsvirksomhed, men dyrt at konvertere senere? Når man som iværksætter begynder at omsætte sine idéer til virkelighed, er det afgørende at vælge den rette virksomhedsstruktur. Mange vælger at starte som enkeltmandsvirksomhed, da det er en enkel og omkostningseffektiv løsning. Men når virksomheden vokser og udvikler sig, kan [...]
Anpartsselskab Et anpartsselskab (forkortet kaldt ”ApS”) er en populær selskabsform for mange iværksættere. Blandt andet fordi, at man - som ejer - hæfter i et begrænset omfang for selskabets aktiviteter. Begrænset hæftelse i forbindelse med et ApS vil sige, at du som ejer, kun kan hæfte for den indskudte kapital i selskabet. Det vil [...]
Ledelsesansvar Når man træder ind i iværksætterverdenen og starter sin egen virksomhed, er der mange juridiske aspekter, der skal tages i betragtning. Herunder valg af selskabsform. En af de mest almindelige selskabsformer i Danmark er anpartsselskabet (ApS), bl.a. fordi denne selskabsform beskytter ejerne i form af begrænset hæftelse. To centrale begreber, der er vigtige [...]
Anpartsoverdragelse En anpartsoverdragelse er i sin enkelthed køb og salg af ejerandele i et anpartsselskab (ApS). Det er altså en transaktion, der opstår hvis du har anparter i et ApS, som du gerne vil sælge eller står som køber og ønsker at overtage anparter i et ApS. Ved overdragelse af anparter er det anpartshaverne, [...]
En option er en rettighed, som giver indehaver (køberen) mulighed for at købe en aktie eller anpart i et aktieselskab eller anpartsselskab til nærmere fastsatte vilkår. Det er som en "køberettighed," hvor du har ret, men ikke pligt, til at købe aktier eller anparter på et bestemt tidspunkt til en fastsat pris. Men hvad [...]
Selskabsdokumenter Ved stiftelsen af et anpartsselskab følger det af selskabslovens § 25, at der skal udarbejdes et stiftelsesdokument, som skal indeholde oplysninger om de enkelte stiftere af anpartsselskabet, såsom navn, bopæl og eventuelt CVR-nummer. Stiftelsesdokumentet skal bl.a. indeholde oplysninger om tegningskursen for kapitalandelene tidsfristen for tegning og indbetaling af selskabskapitalen, fra hvilken bestemt dato [...]
Udgangspunktet i selskabslovens § 45 er, at alle kapitalandele i et aktieselskab eller anpartsselskab – individuelt - har lige ret i selskabet. Det vil sige, at hver enkelt kapitalandel/ejerandel har samme rettigheder som de øvrige – som udgangspunkt. Det er dog muligt at lave forskel på kapitalejernes rettigheder gennem en vedtægtsbestemmelse, hvor kapitalandelene opdeles i [...]
I forbindelse med f.eks. stiftelsen af et anpartsselskab, et aktieselskab eller ved kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse i et selskab skal der tages stilling til kapitalandelene i selskabet, både i stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Her skal den nominelle værdi af kapitalandele angives samt tegningskursen. Men hvad er egentlig forskellen på nominel værdi og tegningskurs? Den nominelle værdi er [...]
I selskabsretten anvendes begreberne overkurs, underkurs og parikurs. Men hvad er overkurs, underkurs og parikurs? Begreberne findes særligt i forbindelse med tegning af selskabskapitalen og tillige i sammenhæng med kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse. Hovedreglen er, at tegningskursen frit kan fastsættes, hvortil der gælder en række undtagelser. Denne artikel vil overordnet forklare hvad overkurs, underkurs og [...]
Hvad er kapitalforhøjelse? Her kan du læse om kapitalforhøjelse i aktieselskaber og anpartsselskaber Kapitalforhøjelse minder på mange måder om den første indbetaling af selskabskapitalen, som sker i forbindelse med stiftelsen af et anpartsselskab eller aktieselskab. Derfor følger stort set de samme regler for kapitalforhøjelsen som ved stiftelsen. Denne artikel vil overordnet gennemgå: Hvad kapitalforhøjelse [...]
VIL DU TALE MED EN ERHVERVSJURIST?