Udgangspunktet i selskabslovens § 45 er, at alle kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber har lige ret i det pågældende selskab. Det er dog muligt at lave forskel på kapitalejernes rettigheder gennem en vedtægtsbestemmelse, hvor man opdeler kapitalandelene i kapitalklasser.
Hvorfor vil man opdele kapitalandele i kapitalklasser?
Kapitalklasser er en måde at fordele værdien af aktier eller anparter til ejerne. Årsagen til, at man vælger at opdele ejerandele i kapitalklasser kan være mange, men oftest er det begrundet i et ønske om en forskellighed i de rettigheder og muligheder, som den samlede kreds af kapitalejere har.
En sådan opdeling kan bruges til bl.a. at tilføre forskellige kapitalklasser, forskellige stemmerettigheder til generalforsamlinger, ret til som minimum at forlange et vist udbytte, en forlodsret til udbytte m.v. Der er mange måder at differentiere rettighederne mellem de forskellige klasser, og det handler i bund og grund om de tre grundlæggende elementer; penge, magt og exit.
Opdeling af kapitalandeles værdi kan være attraktivt hvis det f.eks. ønskes at indbringe en passiv investor, hvor man tilbyder stemmeløse B-klasse aktier eller anparter, og man på den måde sikre at ’magten’ til at træffe beslutninger stadig ligger hos de ønskede kapitalejere.
Hvordan opdeler man kapitalklasser?
De enkelte rettigheder de forskellige kapitalklasser har skal fremgå af aktie- eller anpartsselskabets vedtægter. Hvis ikke kapitalandelene er opdelt på forhånd, skal der fremlægges et forslag herom for generalforsamlingen, hvor forslaget skal stemmes igennem under hensyntagen til de krav til vedtagelse, som følger af selskabsloven.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til kapitalklasser i aktieselskaber og anpartsselskaber? Eller har du andre erhvervsjuridiske problemstillinger er du mere end velkommen til at kontakte:
VIL DU TALE MED EN ERHVERVSJURIST?