Selskabsret

Et ApS eller A/S stiftes ved at udarbejde og underskrive et stiftelsesdokument med vedtægter, tegne selskabskapitalen og vælge ledelse. Et ApS skal have en selskabskapital på mindst 20.000 kr., mens et A/S skal have mindst 400.000 kr. Den nødvendige kapitalindbetaling skal dokumenteres.

Selskabet skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Der skal også oprettes ejerbog og registreres ejerforhold. Hvis kapitalen indskydes som andre værdier end kontanter, gælder der særlige krav til blandt andet vurdering og dokumentation.

Et holdingselskab er typisk et ApS eller A/S, der ejer kapitalandele i andre selskaber. Det stiftes efter de almindelige selskabsretlige regler med blandt andet stiftelsesdokument, vedtægter, en dokumenteret startkapital og registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Hvis du allerede ejer et driftsselskab personligt, kan et holdingselskab i visse tilfælde etableres gennem en (evt. skattefri) aktie- eller anpartsombytning. For at den kan blive skattefri kræver det, at de skattemæssige betingelser er opfyldt. Strukturen bør derfor planlægges, før ejerandelene overføres.

Når virksomheden vokser, bør du først vurdere, om aktiviteterne skal samles i ét ApS eller fordeles på flere selskaber. Valget afhænger blandt andet af projekternes risiko, finansiering, ejerkreds og planerne for senere salg eller investering.

Herefter stiftes selskabet med de nødvendige dokumenter og registreringer, og relevante aktiver, aftaler og medarbejdere overføres på et korrekt grundlag. Flere selskaber kan adskille risici, men giver også mere administration og beskytter ikke nødvendigvis mod forpligtelser, du har kautioneret for.

Et ApS til en restaurant eller anden drift stiftes med blandt andet stiftelsesdokument, vedtægter, dokumentation for kapital og registrering af ledelse og ejere. Selskabet skal have mindst 20.000 kr. i selskabskapital, men det samlede finansieringsbehov vil ofte være større.

Derudover skal du undersøge kravene til den konkrete drift, eksempelvis registrering som fødevarevirksomhed, alkoholbevilling og lovlig anvendelse af lokalerne. Lejekontrakt, ansættelser og leverandøraftaler bør indgås af den rette juridiske enhed og koordineres med de nødvendige tilladelser.

Ved en skattefri anpartsombytning indskyder du som udgangspunkt dine anparter i et holdingselskab og modtager ejerandele i holdingselskabet som vederlag. Holdingselskabet skal normalt opnå flertallet af stemmerne i det selskab, hvis anparter ombyttes, eller øge et allerede bestående stemmeflertal.

Ombytningen kan gennemføres med eller uden tilladelse, hvis betingelserne er opfyldt. Uden tilladelse gælder der som udgangspunkt et treårigt ejertidskrav. Flere driftsselskaber kræver særskilt stiftelse eller omstrukturering, så hele forløbet bør planlægges samlet med juridisk og skattemæssig rådgivning.

Ejerbogen er selskabets fortegnelse over kapitalejere og deres ejerandele. Vedtægterne fastlægger selskabets grundlæggende forhold, eksempelvis formål, kapital, ledelse og eventuelle begrænsninger i overdragelse af ejerandele.

En ejeraftale regulerer derimod forholdet mellem de ejere, der har tiltrådt den, eksempelvis samarbejde, salg og håndtering af uenighed. Ejeraftalen binder ikke selskabet eller generalforsamlingens beslutninger. Derfor er det vigtigt at vurdere, hvilke bestemmelser der også bør optages i vedtægterne.

Ændringer af ejere, direktør eller selskabsstruktur kræver forskellige dokumenter og beslutninger. Et ejerskifte kan eksempelvis kræve en overdragelsesaftale og opdatering af ejerbogen, mens en ny direktør skal udpeges af det kompetente selskabsorgan og registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Ændringer af selskabsstrukturen kan blandt andet ske ved kapitalændringer, fusion eller spaltning. Det er vigtigt at afklare krav til flertal, dokumentation og registrering samt skattemæssige konsekvenser, inden ændringerne gennemføres.

Overdragelse af 50 procent af anparterne kræver blandt andet en aftale om pris, betaling, overtagelsesdag og eventuelle garantier. Før overdragelsen skal du kontrollere vedtægter, ejeraftale og eventuelle samtykke- eller forkøbsrettigheder.

Ved et ejerskab på 50/50 er det særligt vigtigt at aftale, hvordan uenighed håndteres. En ejeraftale bør regulere ledelse, arbejdsindsats, finansiering og muligheder for at udtræde eller købe den anden ejer ud. Efter overdragelsen skal ejerbog og relevante ejerregistreringer blandet andet opdateres.

Reglerne afhænger af virksomhedsformen, ejerkredsen og den valgte struktur. I et ApS eller A/S skal der blandt andet være en korrekt ejerbog og registrering af legale og reelle ejere. De reelle ejere er de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden.

Ejerstrukturen bør afspejles i vedtægter, ejeraftaler og relevante beslutninger. Det er også vigtigt at vurdere stemmerettigheder, skat, finansiering og eventuelle branchekrav eller regler om udenlandske investeringer.

Du bør først undersøge, om ændringen er sket ved salg af eksisterende ejerandele, kapitalforhøjelse eller på anden måde. Dine rettigheder afhænger blandt andet af vedtægterne, ejeraftalen og selskabslovens regler om indkaldelse, fortegningsret og beskyttelse mod utilbørlige fordele.

Et brud på ejeraftalen gør ikke automatisk en selskabsretlig beslutning ugyldig, men kan give grundlag for krav mod de øvrige aftaleparter. Du bør reagere hurtigt og sikre dokumentationen, da der kan gælde korte frister for at anfægte generalforsamlingsbeslutninger.

Værdien af en minoritetsandel afhænger af selskabets økonomi, fremtidsudsigter og de rettigheder, der følger med anparterne. Vedtægter og ejeraftale kan indeholde en bindende værdiansættelsesmodel eller regler om, hvordan uenighed om prisen afgøres. Der gælder ikke automatisk et bestemt minoritetsfradrag.

Voldgift kræver et aftalegrundlag. Før du indleder en sag, bør kravets størrelse, beviserne, omkostningerne og mulighederne for at få betaling vurderes. Forhandling kan i nogle tilfælde være en mere hensigtsmæssig løsning.

En enkeltmandsvirksomhed kan omdannes til et ApS ved en skattepligtig eller, hvis betingelserne er opfyldt, skattefri virksomhedsomdannelse. Det er ikke blot en ændring af virksomhedsnavnet, men en overdragelse til en ny juridisk enhed med nyt CVR-nummer.

Der skal blandt andet tages stilling til værdiansættelse, aktiver, gæld, aftaler og medarbejdere samt udarbejdes de nødvendige stiftelsesdokumenter. Skattefri omdannelse kræver overholdelse af særlige betingelser og frister. Omdannelsen frigør dig ikke automatisk for personlig hæftelse over for eksisterende kreditorer.

Hvis et ApS ejer en ejendom, kan det være relevant at adskille ejendommen fra driftsaktiviteterne eller etablere et holdingselskab. Mulighederne kan blandt andet være aktieombytning, spaltning eller overdragelse af aktiver, afhængigt af den eksisterende struktur og formålet.

En ændring bør først gennemføres efter en samlet vurdering af skat, tinglysningsafgift, finansiering, kreditorforhold og eventuelle samtykkekrav. En holdingselskabsstruktur flytter ikke i sig selv ejendommen ud af det selskab, der allerede ejer den.

En ejerændring i et ApS bør begynde med bl.a. en gennemgang af vedtægter, ejeraftale og eventuelle pantsætninger af ejerandelene. Herefter udarbejdes en overdragelsesaftale, som blandt andet fastlægger de solgte anparter, pris, betaling og overtagelsesdag samt eventuelle garantier og erklæringer m.v.

Eventuelle samtykker og forkøbsrettigheder skal håndteres inden gennemførelsen. Selskabet skal have meddelelse om overdragelsen, ejerbogen skal opdateres, og registreringen af legale og reelle ejere skal tilpasses, hvis ændringen udløser registreringspligt.

Et konvertibelt lån giver investoren ret til at ombytte lånet til ejerandele på nærmere aftalte vilkår. Dokumenterne bør blandt andet regulere lånebeløb, rente, forfald, konverteringskurs, udløsende begivenheder og investorens rettigheder, hvis konvertering ikke sker.

Der skal også sikres korrekt selskabsretlig beslutning om udstedelsen og den tilhørende kapitalforhøjelse, eventuelt på grundlag af en gyldig ledelsesbemyndigelse. Vilkårene skal indarbejdes og registreres efter selskabslovens regler. En låneaftale alene er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkelig.

Et solvent selskab kan afvikles ved frivillig likvidation, hvis ejerne ønsker at lukke det. Er alle forpligtelser betalt, kan opløsning ved betalingserklæring i visse tilfælde være et alternativ. Ejerne påtager sig da personlig, solidarisk og ubegrænset hæftelse for gæld, der bestod på erklæringstidspunktet.

Tvangsopløsning kan blive aktuelt, hvis selskabet ikke overholder lovkrav, eksempelvis om årsrapport eller lovlig ledelse. Hvis selskabet ikke kan betale sine forpligtelser, og betalingsproblemerne ikke blot er midlertidige, skal mulighederne for rekonstruktion eller konkurs vurderes.

Hvis selskabet er sendt til tvangsopløsning, bør du straks kontakte skifteretten og en eventuelt udpeget likvidator. Genoptagelse kan være mulig, hvis betingelserne opfyldes, og anmeldelsen modtages inden den gældende frist. Selskabet kan dog blive opløst tidligere.

Ved konkurs skal du samarbejde med kurator og udlevere blandt andet regnskabsmateriale, aftaler og oplysninger om aktiver og dispositioner. Du må f.eks. ikke fortsætte med at disponere over konkursboets aktiver.

Hvis selskabet kan betale alle sine forpligtelser, kan generalforsamlingen beslutte frivillig likvidation og vælge en likvidator. Beslutningen skal registreres, og kreditorerne får en frist på tre måneder til at anmelde deres krav.

Likvidator skal blandt andet afklare skat, betale gæld og udarbejde det afsluttende likvidationsregnskab, før selskabet bringes til ophør, og et eventuelt overskud fordeles. At selskabet kun har likvider tilbage, betyder ikke nødvendigvis, at alle forpligtelser er afviklet. Opløsning ved betalingserklæring kan være et alternativ, men indebærer personlig hæftelse for ejerne for bestående gæld.

Udenlandske ejere kan have behov for hjælp til valg af selskabsform, stiftelse eller køb, dokumentation af ejerkæden og registrering af legale og reelle ejere. Det kan også være nødvendigt at afklare ledelsesforhold, tegningsret, digitale adgange og danske regnskabs- og skatteforpligtelser.

Ved investeringer i bestemte sektorer skal reglerne om investeringsscreening og eventuelle myndighedstilladelser undersøges inden gennemførelsen. Aftalerne bør desuden tage højde for sprog, lovvalg og håndhævelse på tværs af landegrænser.