Begrænset hæftelse versus personlig hæftelse – de grundlæggende forskelle

Om valget af hæftelsesform

Denne artikel belyser personlig og begrænset hæftelse, som samtidig refererer til de relevante selskabsformer (ApS, IVS, A/S, Enkeltmandsvirksomhed, I/S mv.), som er knyttet til de to typer af hæftelse. I denne artikel kommer vi ikke med et entydigt svar på, om du bør vælge den ene eller den anden.

I forbindelse med opstart af en virksomhed gør man sig mange overvejelser. Målet med at stifte en virksomhed er med indtjening og overskud for øje; men skulle man alligevel komme ud for, at tingene ikke forløber som forventet, er det godt at vide, hvilke forpligtelser man pådrager sig som stifter af en virksomhed.

Dette spørgsmål hænger sammen med virksomhedsformen og den dertil knyttede hæftelse. Der findes forskellige virksomhedsformer. Herunder kan nævnes de mest kendte: Enkeltmandsvirksomheden, anpartsselskabet, aktieselskabet og iværksætterselskabet (sidstnævnte er i skrivende stund under afvikling i Danmark). Valget af virksomhedsform har betydning for, hvordan selskabsdeltageren hæfter over for selskabets kreditorer ved en konkurs. Til enkeltmandsvirksomheden er knyttet den personlige hæftelse og til anpartsselskabet, aktieselskabet og iværksætterselskabet er knyttet den begrænsede hæftelse.

Personlig hæftelse – (heriblandt enkeltmandsvirksomheden)

Enkeltmandsvirksomheden er en meget udbredt og populær virksomhedsform. Dette skyldes, at den er uhyre nem at oprette, den kræver ikke et kapitalindskud og man skal ikke betale registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen.

Enkeltmandsvirksomheden stiller krav til, at virksomheden er personligt ejet af én ejer, og man bliver derfor privat ejer som stifter af virksomheden. Sammenhængende med det personlige ejerskab er den personlige hæftelse. Dette betyder, at ejeren hæfter (personligt og ubegrænset) for alle virksomhedens forpligtelser med sin privatøkonomi. Ved privatøkonomi forstås ejerens egen personlige formue, som man hæfter med. Virksomhedens økonomi og ejerens egen økonomi adskiller sig således ikke fra hinanden i lyset af den personlige hæftelse.

Som privatperson og ejer af en enkeltmandsvirksomhed skal man derfor gøre op med sig selv, om man kan og vil stå på mål for eventuelle forpligtelser, som virksomheden måtte påføre sig selv som led i driften. Groft sagt skal man være parat til at smide alle sine ejendele i puljen, før man opretter en enkeltmandsvirksomhed, da man hæfter med alt hvad man ejer og har. Kreditorerne kan altså opnå retten til ejerens hus, ejerens bil, ejerens båd eller lignende aktiver af værdi, hvis det går galt.

Begrænset hæftelse (heriblandt ejerskab af anpartsselskaber m.fl.)

I modsætning til den personlige hæftelse står den begrænsede hæftelse. Denne vedrører anpartsselskaber, aktieselskaber og iværksætterselskaber, hvor ingen af aktionærerne, anpartshaverne eller ejeren af selskabet hæfter personligt. Ved disse selskabsformer gælder, at opstart af virksomhed i selskabsform kræver et kapitalindskud. Kapitalkravet ved et anpartsselskab er på 40.000 kr., ved et aktieselskab på 400.000 kr. og ved et iværksætterselskab på mellem 1 kr. og 39.999 kr., (dog er det ikke muligt at oprette et IVS i skrivende stund). Dén eller dem, der indskyder denne startkapital kaldes selskabsdeltager, og det følger af lovgivningen, at selskabsdeltageren som udgangspunkt ikke hæfter personligt for den gæld, selskabet måtte stifte i sin drift.

Kapitalindskuddet skal i forbindelse med den begrænsede hæftelse forstås som den pengesum, selskabsdeltageren kan være uheldig at miste, hvis selskabet skulle gå konkurs. Det vil sige, at selskabsdeltagerne i forbindelse med et anpartsselskab principielt kun stiller sikkerhed for 40.000 kr. af egen lomme over for kreditorerne. Hæftelsen er altså begrænset til indskuddet på henholdsvis 40.000 kr. og 400.000 kr. ved anpartsselskabet og aktieselskabet. Ved iværksætterselskabet afhænger hæftelsen af det valgte kapitalindskud.

Begrænsninger

Den begrænsede hæftelse er på mange måder forbeholdt kun at være teoretisk i disse tider. I det scenarie, hvor en nyoprettet virksomhed har behov for kapital til at føre sine ideer ud i livet. Denne kapital skal findes hos långivere, som ofte vil tage skikkelse af et pengeinstitut. Pengeinstituttet ønsker en form for sikkerhedsstillelse, hvor det som oftest er ønskværdigt (måske endda påkrævet), at ejeren stiller personlig kaution for lånet. På den måde kommer ejeren alligevel til at hæfte som kautionist for den forpligtelse, som er indgået på vegne af selskabet. Dermed kommer den begrænsede hæftelse til at ligne den personlige hæftelse fsva. bankens udlån til selskabet.
Endvidere må man ikke tænke, at man bare kan gøre, som man har lyst til, fordi hæftelsen er begrænset. I det omfang, at man er medlem af ledelsen i selvsamme selskab, så kan man stadig ifalde ledelsessansvar overfor selskabet, dets kreditorer og andre, der måtte lide tab som følge af ledelsens forretningsførelse. I den forbindelse kan det være relevant at overveje, om man bør tegne en ledelsesansvarsforsikring, som du kan læse mere om her.