Anpartsoverdragelse

En anpartsoverdragelse er i sin enkelthed køb og salg af ejerandele i et anpartsselskab (ApS). Det er altså en transaktion, der opstår hvis du har anparter i et ApS, som du gerne vil sælge eller står som køber og ønsker at overtage anparter i et ApS. Ved overdragelse af anparter er det anpartshaverne, altså en eller flere af selskabets ejere, som sælger hvorimod det i aktivoverdragelser er selskabet der sælger.

Hvordan sælger man anparter?

Man kan som udgangspunkt frit købe og sælge anparter. Hvis du vil sælge dine anparter i et ApS, skal du dog være opmærksom på at vedtægterne eller en eventuel ejeraftale kan indeholde bestemmelser som forholder sig til netop salg af ejerandele. Eksempelvis at du skal tilbyde at sælge dine anparter til de andre ejere først også kaldet forkøbsret.

Som køber af anparter har man mulighed for at foretage en detaljeret undersøgelse af det selskab man erhverver anparter i. Det kan være at gennemgå selskabets aktiver og økonomi, så køber kan få et retvisende billede af selskabets forhold.

Når sælger og køber er blevet enige om en pris for anparterne, skal der laves en overdragelsesaftale. Et dokument der oplyser hvem der sælger og hvem der køber anparterne, men også oplysninger om selskabets forhold. Når aftalen er underskrevet af begge parter, skal sælger afmeldes som ejer i selskabet ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herudover skal selskabets ejerbog rettes til, så den er ajourført med den seneste ændring i anpartsselskabets ejerkreds.

 

Har du spørgsmål til anpartsoverdragelser i anpartsselskaber? Eller har du andre erhvervsjuridiske problemstillinger er du mere end velkommen til at kontakte os eller booke et gratis online møde

Erhvervsjuridisk rådgiver Thomas Kjær
Thomas Kjær
Erhvervsjurist
Raadgiver.dk ApS
Telefonnummer: +45 71 99 06 10
E-mail: thomas@raadgiver.dk

Har du brug for erhvervsjuridisk rådgivning?

Så udfyld formularen og bliv ringet op for en uforpligtende samtale om dine udfordringer.