Lovændringer på det selskabsretlige område: Kapitalkravet for anpartsselskab (ApS) nedsættes
Den seneste lovændring gør det muligt for anpartsselskaber (ApS’er) at udbyde kapitalandele til offentligheden gennem equity crowdfunding. Det giver anpartsselskab (ApS) nye muligheder for at få potentielle investorer gennem en godkendt crowdfundingplatform. Ligeledes kan selskaberne selv foretage udbud af egne anparter til kvalificerede investorer, uden brug af en crowdfundingplatform.
Ændringen omfatter ikke tilladelse til at optage anpartsselskabers kapitalandele til handel på et reguleret marked.
Reducering af kapitalkravet for anpartsselskaber (ApS)
I den nye lov er ligeledes medtaget en halvering af kapitalkravet for anpartsselskab (ApS). Dette medfører at den sænkes fra det tidligere krav om 40.000 kr., til 20.000 kr. i år. Ved ikrafttrædelsesdatoen krævede det dog en ændring i Erhvervsstyrelsens IT-systemer før det kunne effektueres. Det er nu lykkedes Erhvervsstyrelsen at ændringen i praksis er trådt i kraft.
Ændringen kommer til at medføre, at nye anpartsselskab (ApS) kan stifte et selskab med en selskabskapital på helt ned til 20.000 kr. Herudover kan eksisterende anpartsselskab (ApS) foretage kapitalnedsættelser ned til den nye minimumsgrænse på 20.000 kr. Dog skal selskaber fortsat opfylde selskabslovens øvrige krav, bl.a. vedrørende reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab. Lovændringen giver små og mellemstore virksomheder bedre adgang til kapital og støtte til virksomhedernes vækstpotentiale, hvilket gerne skulle være med at forbedre vilkårene for de danske iværksættere og startups.
Med det reducerede krav kan flere iværksættere nu drage fordel af de fordele, der følger med et anpartsselskab, herunder begrænset hæftelse og en mere professionel fremtoning over for investorer og samarbejdspartnere.
Læs mere om stiftelse af et anpartsselskab her: Stiftelse af et anpartsselskab og Sådan etablerer du et Anpartsselskab.
Hvad er equity crowdfunding, og hvordan fungerer det for anpartsselskab (ApS)?
Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor virksomheder kan rejse kapital fra et stort antal investorer via digitale platforme. I modsætning til traditionel crowdfunding, hvor man typisk bidrager mod en belønningsbaseret ydelse, giver equity crowdfunding investorer en ejerandel i virksomheden. Dette skaber en gensidig interesse mellem investorerne og virksomheden, da begge parter har en interesse i selskabets succes.
Med den nye lovgivning kan anpartsselskab (ApS) nu anvende equity crowdfunding som en del af deres finansieringsstrategi sålænge, at dette sker via en af de godkendte crowdfundingplatforme. Det skal således være udbyder, der er godkendt som udbyder af crowdfundingtjenester af Finanstilsynet. Dette åbner for en mere fleksibel tilgang til kapitalrejsning og kan være særligt fordelagtigt for startups og mindre virksomheder, der ofte har svært ved at tiltrække traditionel finansiering fra banker eller institutionelle investorer.
Selvom lovændringen byder på mange fordele, er det også vigtigt at overveje de potentielle udfordringer. Equity crowdfunding kan være en effektiv måde at rejse kapital på, men det kræver samtidig en klar strategi og en gennemsigtig forretningsplan. Investorer forventer detaljeret indsigt i virksomhedens økonomi, målsætninger og risici, hvilket stiller krav til selskabets ledelse og dokumentation.
Foruden muligheden for equity crowdfunding er der også mulighed for at udbyde ejerandele til investorkredse i et andet omfang, end tidligere har været muligt.
De omtalte ændringer fremgår nu af selskabslovens § 1, stk. 3.
Selskabslovens regler om kapitalejerlån ophæves
Den nye ophævelse af selskabslovens specifikke regler om kapitalejerlån medfører, at et selskab vil kunne yde lån eller anden økonomisk bistand, til ledelsesmedlemmer og kapitalejere i selskabet, samt i selskabets moderselskab. Der er ikke længere et krav om at betingelserne i selskabslovens § 210, stk. 2 skal være opfyldte, eller at det er selskabets generalforsamling, der skal træffe denne beslutning.
Bestemmelserne om selvfinansiering samt selskabslovens almindelige beskyttelsesregler gælder dog fortsat og vil fortsat sætte en begrænsning for kapitalejers og ledelsesmedlemmers adgang til lån. Lånoptagelse for kapitalejere m.v. skal derfor fortsat være i selskabets interesse, og lige så har ledelsen fortsat pligt til at sikre, at det er forsvarligt henset til selskabets økonomiske forhold.
Kapitalejerlånene må endvidere ikke være egnede til at kunne skaffe visse kapitalejere eller ledelsesmedlemmer en utilbørlig fordel på selskabets eller andre kapitalejeres bekostning. Låneaftalerne skal desuden forsat – som udgangspunkt – dokumenteres for at være gyldige i situationer med låneaftaler mellem en enekapitalejer og et kapitalselskab, som vi i forvejen kender det fra selskabsloven.
Med ophævelsen af selskabslovens regler om kapitalejerlån opnår selskaberne større fleksibilitet i forhold til at yde sådanne lån. Vurderingen af, om økonomisk bistand til kapitalejere eller ledelsen er lovlig, er dog stadig udfordrende i praksis grundet det skønsmæssige perspektiv
Har du spørgsmål til ovenstående, så er du velkommen til at kontakte Erhvervsjurist og Partner, Thomas Hvid Kjær fra Raadgiver.dk ApS på +45 71 99 06 10 eller thomas@raadgiver.dk.
Denne artikel udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Raadgiver.dk ApS påtager sig intet ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til anvendelse af den information, der fremgår af artiklen.
Kontakt en specialist
Har du spørgsmål til stiftelse af anpartsselskaber? Eller har du andre erhvervsjuridiske problemstillinger er du mere end velkommen til at kontakte os.
