30 minutters sammenhængende pause – er det et krav?

Afgørelse i sag om lønmodtageres krav på 30 minutters sammenhængende pause

Østre Landsret traf i november 2020 afgørelse i en sag som omhandlede, hvorvidt en arbejdsgiver havde handlet i strid med Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ved at undlade at give en ansat en sammenhængende pause på 30 minutter. Fagforeningens påstand var, at lønmodtageren havde krav på 30 minutters sammenhængende pause. Dette havde den ansatte ikke haft mulighed for, da denne skulle besvare telefonopkald, samtidig med at pausen blev afholdt.

Da spørgsmålet ikke før havde været fremlagt for de civile domstole, blev sagen – på grund af dens principielle karakter – henvist til Østre Landsret.

Lønmodtagers ret til pause i arbejdstiden

Det fremgår af Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet § 3, at en lønmodtager har ret til en pause, når denne har arbejdet over 6 timer. I forhold til pausens længde står der i loven, at pausen skal have et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses.

Landsrettens vurdering

Østre Landsret kommer i sagen frem til, at en lønmodtager ikke har krav på 30 minutters sammenhængende pause, når denne har arbejdet mere end 6 timer efter Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Landsretten finder heller ikke, at pausen skal have en bestemt længde. Retten finder, at flere korte pauser, i stedet for én sammenhængende pause er lovligt, så længe de tilgodeser pausernes formål.

Hvad kan du som arbejdsgiver udlede af dommen?

Dommen viser, at man som arbejdsgiver har relativt brede beføjelser i forhold til at planlægge sine medarbejders pauser. Men planlægningen af pauserne skal være forenelig med arbejdets formål. Det vil sige, at en arbejdsgiver ikke behøver at skemalægge medarbejdernes pauser, og at pauserne i vidt omfang kan tilpasses virksomheden og dennes drift.

Læs mere om ansættelsesret her.