På nuværende tidspunkt er der ikke vedtaget regler om mindsteløn i EU, hvorfor regulering af dette er overladt til den enkelte medlemsstat. Men EU påtænker nu at lovgive om mindsteløn. EU-kommissionen har siden d. 28 oktober sidste år åbnet sin plan for at få vedtaget et direktiv om en lovbestemt mindsteløn i hele EU. Denne artikel vil belyse, hvad det omdiskuterede hjemmelspørgsmål går ud på, retstilstanden på det danske arbejdsmarked i dag, hvorfor EU vil have en lovreguleret mindsteløn, samt hvad en ændring vil betyde for dig som arbejdsgiver.
Det omdiskuterede hjemmelsspørgsmål
EU’s initiativ til en lovreguleret mindsteløn i EU-landende har sat en stor debat i gang. I EU-traktatens artikel 153 fremgår, at EU har hjemmel til at foreslå direktiver om arbejdsvilkår. Bestemmelsen nævner dog i stk. 5, at EU ikke har adgang til at blande sig i forhold, der handler om blandt andet løn. Det kan derfor diskuteres, om EU har hjemmel til at lovregulere dette.
Retstilstanden på det danske arbejdsmarked i dag
Arbejdsmarkedet i Danmark er karakteriseret ved den danske model, som betyder, at der er en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Særligt for den danske model er, at arbejdsmarkedets parter har en stor indflydelse på reguleringen af løn- og arbejdsvilkår. Dette sker blandt andet ved indgåelse af kollektive overenskomster på tværs af organisationerne. I Danmark er der ikke en lovreguleret mindsteløn, hvorfor løn ofte er helt central i overenskomstforhandlinger.
Hvorfor påtænker EU at lovgive om mindsteløn?
EU-kommissionen ønsker at gøre op med social dumping, som er blevet et stigende problem i takt med EU-øst udvidelsen i 2004. Det er sammenspillet mellem udvidelsen og reglerne om den frie bevægelighed, der blandt andet har været med til at sætte fokus på social dumping, da resultatet har været et stort fald i reallønnen og dermed en stor stigning i antallet af fattigarbejdere.
Hvilken betydning har det for dig som arbejdsgiver, at EU påtænker at lovgive om mindsteløn?
Det er endnu ikke klart, om Kommissionen vil anvende traktatens artikel 153, og hvordan artiklen i givet fald vil bruges til formålet.
Hvis EU kommer igennem med direktivet, vil det betyde, at ansvaret for det område, der i Danmark hører under arbejdsmarkedsparternes kompetence, vil overgå til regeringen, hvorfor der ikke vil være de samme frie tøjler til at fastsætte lønnen for sine medarbejdere. En gennemførsel af et direktiv vil ligeledes betyde, at det vil være op til EU-domstolen, ved eventuelle tvivlsspørgsmål, at fastslå en definition.
Du kan læse mere om ansættelsesret her.
Står du og mangler afklaring i forhold til en specifik sag, angående løn eller andet? Eller har du andre erhvervsjuridiske problemstillinger er du mere end velkommen til at kontakte os eller booke et gratis online møde