Må man ikke længere spørge om alder?
Tilbage i sommeren 2022 blev der foretaget en lovændring i den ellers temmelig omfattende forskelsbehandlingslov. Den forbyder nu arbejdsgiver at indhente oplysninger om jobansøgers alder ved ansøgningsprocessen.
Lovgivningen før
Det fremgik af den tidligere forskelsbehandlingslov, at der er forbud mod at diskriminere mod alder, samt f.eks. seksuel orientering, religion og tro, handicap mv. hos individer, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.
Lovændringen
Den mærkbare forskel er, at arbejdsgiveren i processen af ansøgning, rekruttering og ansættelse ikke længere må indhente oplysninger om ansøgerens alder. Lovændringen sker af forskelsbehandlingsloves § 5, stk. 2, hvor følgende implementeres:
“En arbejdsgiver må ikke anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobsansøgning”.
Forbuddet om indsamling af oplysninger om alder gælder kun i forbindelse med selve jobsøgningen. Arbejdsgiver må gerne spørge ind til alder til jobsamtalen, den jobsøgende er dog ikke forpligtet til at besvare dette.
Det generelle forbud om direkte eller indirekte diskrimination af alder finder dog anvendelse i hele ansættelsesforholdet, sammen med de øvrige områder nævnt i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.
Undtagelser
Kan et job eller en jobkategori i henhold til undtagelsesbestemmelserne i forskelsbehandlingsloven lovligt søges besat af en person med specielle kendetegn, så gælder forbuddet om indsamlingen af alder ikke. En arbejdsgiver kan altså annoncere i sit stillingsopslag, at der søges en medarbejder med en bestemt alder med hjemmel i forskelsbehandlingslovens §§ 6, stk. 2 og 5 a, stk. 4, f.eks. en pilot, eller underarbejder der ikke må overstige en bestemt alder af henhold til sikkerhed hos piloten og løn hos ungarbejderen.
Dig som arbejdsgiver
Hvordan skal du som arbejdsgiver forholde dig? – jo overtrædes forbuddet om indsamling af alder, vil du som arbejdsgiver sanktioneres med bøde, og bøden vil tildeles din virksomhed.
Hos Raadgiver.dk ApS, anbefaler vi dermed hellere at lægge vægt på erfaring, uddannelse mv. hos ansøgeren til din jobsamtale, for at give dine kommende medarbejder en god oplevelse til jobsamtalen, samt undgå overtrædelse af loven for dig. Derudover anbefaler vi kun at annoncere stillingsopslag med aldersbegrænsninger hvis der haves et væsentligt sagligt formål hertil som eksemplerne.
Står du i en konkret sag og mangler afklaringen på hvad du som arbejdsgiver må spørge om, gode teknikker til jobsamtalen? Eller har du andre erhvervsjuridiske problemstillinger er du mere end velkommen til at kontakte os eller booke et gratis online møde