Selskabsret

At drive sin egen virksomhed betyder, at man skal iagttage selskabsretten. Det kommer man ikke udenom som virksomhedsejer. Uanset om du har et såkaldt kapitalselskab (eksempelvis et anpartsselskab eller aktieselskab), eller om du for eksempel har en enkeltmandsvirksomhed (EMV) eller et kommanditselskab (K/S), så er der en række regler og principper, som du skal have for øje i forbindelse med virksomhedsdriften – heriblandt i selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Enhver iværksætter eller selvstændig har enten direkte eller indirekte truffet beslutninger, hvori denne type regulering anvendes. Det kan for eksempel være i forbindelse med stiftelse af et anpartsselskab, stiftelse af et aktieselskab eller udarbejdelse af en interessentskabskontrakt for jeres interessentskab (I/S). Flere af disse manøvrer indebærer, at man helt eller delvist kommer i berøring med det selskabsretlige område.

Det sker, at nogle virksomhedsejere vælger at stifte sit nye anpartsselskab på egen hånd uden juridisk bistand. I mange tilfælde går det godt, omend det ikke altid er sådan, at de dokumenter, som man får udarbejdet, er så optimale, som de kunne have været udarbejdet ved ekstern bistand.

Den primære lov inden for selskabsretten er selskabsloven, som vedrører selskabsformerne anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S). Tidligere var iværksætterselskab (IVS) også regulereret af selskabsloven, men efter afskaffelsen af iværksætterselskaber tilbage i april 2019 betød dette, at selskabslovens § 20a om særreglerne for iværksætterselskaberne nu er ophævet.

I selskabsloven finder du derudover regler for ejerforhold, selskabets ledelse (bestyrelse, tilsynsorgan og direktion), repræsentation kapitalkrav, selskabsnavn og lignende regler for, hvilke spilleregler der gælder for kapitalselskaber.

Hos Raadgiver.dk er vi specialister indenfor det selskabsretlige område og har hjulpet mange iværksættere og selvstændige med at navigere igennem de selskabsretlige regler – og problemstillinger, som kan forekomme i forbindelse hermed.

Eksempler hvor Raadgiver.dk har rådgivet inden for selskabsret

Igennem tiden har vi udarbejdet og rådgivet mange klienter selskabsretligt. Her er et par eksempler på problemstillinger, som vi har bistået vores kunder med:

Selskab X ApS bestod af to ejere, som ligeledes var direktører i selvsamme selskab. Selskabet var etableret for få år tilbage, og nu var det tid til at få en ny partner ind i ejerkredsen. Raadgiver.dk bistod i den forbindelse ejerkredsen med at få udarbejdet en ejeraftale således, at der var de rette incitamenter for ejerne og således, at det var optimalt i forhold til deres nuværende og fremtidige virksomhedsdrift og strategier herfor.

Selskab Y IVS bestod af tre ejere, som i fællesskab havde stået for etableringen af selskabet på egen hånd. De ønskede at ekspandere forretningen og ville i den forbindelse have gennemgået selskabets dokumenter, heriblandt stiftelsesdokument og vedtægter. Det viste sig, at de tre stiftere havde udarbejdet så mangelfulde dokumenter, at selskabets stiftelse ville blive underkendt, hvis det blev prøvet for domstolene. Med andre ord var selskabet – i sin tænkte selskabsform – altså ikke eksisterende i juridisk forstand. Raadgiver.dk bistod denne ejerkreds med at få rettet op på denne situation. Efter en gennemgang og en konstruktiv dialog med Erhvervsstyrelsen fik vi selskabet på rette køl – og de tre ejere kunne ekspandere forretningen som ønsket.

Har du også behov for selskabsretlig rådgivning eller bistand? Vi sidder klar til at hjælpe dig med alle selskabsretlige opgaver, heriblandt anpartsombytning, udskiftning af ledelse, stiftelse eller ændring af selskaber, etablering af relevante kontraktsforhold, spaltninger, fusioner, likvidation eller anden nedlukning af selskaber, ejeraftale, kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse med flere.

Behov for rådgivning?

Har du også behov for selskabsretlig rådgivning eller bistand? Vi sidder klar til at hjælpe dig med alle selskabsretlige opgaver, heriblandt anpartsombytning, udskiftning af ledelse, stiftelse eller ændring af selskaber, etablering af relevante kontraktsforhold, spaltninger, fusioner, likvidation eller anden nedlukning af selskaber, ejeraftale, kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse med flere.
Kontakt os i dag for værdiskabende rådgivning inden for selskabsret.

Thomas Langkilde Kjær insolvensret, selskabsret, regnskab og bogføring ekspert
Thomas Hvid Kjær
Erhvervsjurist
Raadgiver.dk ApS
Telefonnummer: +45 71 99 06 10
E-mail: thomas@raadgiver.dk