Kapitalnedsættelse – hvad og hvorfor?

Kapitalnedsættelse er en nedsættelse af selskabskapitalen med et bestemt beløb. Kapitalnedsættelsen skal have et formål, førend at den kan realiseres. Formålet kan enten være at anvende nedsættelsesbeløbet til dækning af et eventuelt underskud, til udlodning til kapitalejerne, til overførsel til de frie reserver eller i forbindelse med en vedtægtsbestemt amortisation. Denne artikel gennemgår, hvad det vil sige at foretage en kapitalnedsættelse, hvem der er bemyndiget til denne opgave, og hvordan dette kan gøres i praksis.

 

Hvem har beslutningskompetencen?

Det er selskabets generalforsamling (det vil sige; kapitalejerne, som kan møde og stemme på generalforsamlingen), der har beslutningskompetencen i forbindelse med en kapitalnedsættelse, hvorefter en sådan beslutning kræver vedtægtsændringsmajoritet, dvs. med 2/3 flertal, ved en generalforsamling. Det er dog endvidere vigtigt at have for øje, at lighedsgrundsætningen (i medfør af selskabslovens § 45) fortsat er overholdt, da kapitalejernes indbyrdes retstilling ikke må forrykkes, medmindre dette er vedtaget med skærpet kvalificeret majoritet, dvs. med 9/10 flertal. Generalforsamlingen har beslutningskompetencen, medmindre generalforsamlingen bemyndiger selskabets bestyrelse og/eller direktion til at træffe beslutninger herom, når der samtidig angives det eksakte nedsættelsesbeløb.

For at der kan træffes beslutning om kapitalnedsættelse, skal der som sagt være et formål med nedsættelsen, der skal ses i lyset af de forskellige former for anvendelse af nedsættelsesbeløbet, som gennemgås i næste afsnit.

 

Dækning af underskud

Dækning af underskud relaterer sig til den situation, hvor selskabet ikke formår at afsætte sine produkter og dermed oplever underskud. Når der er konstateret et tab, der ligger ud over de frie reserver, kan kapitalnedsættelsen ske med det formål at dække et underskud, som selskabet har påtaget sig. I dette tilfælde sker der reelt blot en ændring af de finansielle angivelser i selskabets regnskab. Mere præcist er det posterne selskabskapital og underskud, der reduceres som følge af, at man flytter en sum kapital fra selskabskapitalen til underskudsposten. Det vil derfor sige, at egenkapitalen ikke bliver berørt og dermed ikke formindsket, hvilket er væsentligt at bide mærke i, idet en sådan kapitalnedsættelse dermed ikke forudsætter en indkaldelse af kreditorerne, ligesom en revisorerklæring heller ikke er et krav. Det skal dog bemærkes, at det er ledelsens ansvar at vurdere, om der alligevel bør indhentes revisorerklæring eller anden faglig vurdering, da det her helt afgørende, at nedsættelsesbeløbet ikke overstiger selskabets overførte underskud på datoen for  selve kapitalnedsættelsen. Bemærk i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen kan kræve anmode om dokumentation herfor.

 

Udlodning til kapitalejerne

Kapitalnedsættelse kan også ske med henblik på at glæde kapitalejerne, da nedsættelsesbeløbet kan udloddes til kapitalejerne, eller i første omgang overføres til frie reserver, som så senere kan udloddes. I forbindelse med kapitalnedsættelse i form af udlodning er der et kreditorbeskyttelseshensyn i modsætning til, når selskabet blot dækker underskuddet ved at foretage omposteringer. Hensynet er bl.a. begrundet i, at kreditorerne har en forventning om selskabets likviditetsmæssige situation på tidspunktet for aftalens indgåelse med selskabet, og derfor er det som udgangspunkt ikke i kreditorernes interesse, at selskabskapitalen nedsættes på en måde, hvor kapitalandelene annulleres, og dermed ophører deres eksistens.

Ved udlodning bliver egenkapitalen mindre, hvilket berører kreditorerne, hvorfor der skal ske en opfordring af selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til selskabet. Kreditorerne har herefter en løbetid på 4 uger for at anmelde deres krav, og derfor skal selskabet vente 4 uger med at gennemføre en eventuel kapitaludlodning. Når kreditorerne har anmeldt deres krav til forfaldstid, og disse er betalt, har selskabet 2 uger til at anmelde kapitalnedsættelsen hos Erhvervsstyrelsen.

 

Vedtægtsbestemt amortisation

Vedtægterne kan indeholde en bestemmelse, hvorefter kapitalejerne har pligt til at lade deres kapitalandele indløse i forbindelse med en kapitalnedsættelse. En amortisation sker herefter ved, at kapitalejerne skal tilbagelevere deres kapitalandele mod at modtage betaling for disse. Situationen kan sidestilles med selskabets køb af egne kapitalandele, som dermed også sidestilles med en kapitalnedsættelse.

Når kapitalandelen kommer ind i selskabet, har denne ingen værdi, da kapitalandelen stopper med at eksistere, fordi selskabet netop ejer ejendommen i forvejen. Egenkapitalen falder derfor med kapitalandelens værdi ved tilbagekøb. Kapitalandelen kan derfor siges at repræsentere værdi for aktionærerne alene.

 

Uanset baggrunden for kapitalnedsættelsen, så husk på at ledelsen potentielt kan ifalde et erstatningsansvar. Så sørg for at søge professionel rådgivning herom.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til ovenstående, eller har du behov for selskabsretlig bistand, så er du velkommen til at kontakte:

Thomas Langkilde Kjær insolvensret, selskabsret, regnskab og bogføring ekspert

Thomas Kjær
Erhvervsjurist
Raadgiver.dk ApS
Telefonnummer: +45 71 99 06 10
E-mail: thomas@raadgiver.dk