Overgangen til de nye ferieregler 

Feriereglerne, som vi kender dem, ændres pr. 1. september 2020 til LOV nr. 60 af 30/01/2018.  Med de nye ferieregler kræver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF (se bl.a. artikel 7) en årlig betalt ferie, og dette går på kompromis med den danske ferielov, som i nogle tilfælde først giver betalt ferie for nye arbejdstagere op mod 16 måneder efter første ansættelse.

Samtidighed 

De kommende ferieregler indeholder en del nye begreber. Èt af dem er samtidighedsferie, som ikke eksisterer i dag, hvor der er forskudt ferie. Efter gamle regler optjenes ferie i kalenderåret fra den 1. januar til den 31. december. Denne ferie kan først afholdes fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende år. 

Begrebet samtidighedsferie indebærer, at der optjenes og afholdes ferie samtidigt over en periode på 12 måneder, som går fra den 1. september til den 31. august (som er et ferieår under de nye regler), og den optjente ferie kan afholdes i perioden fra 1. september i samme år til 31. december i det efterfølgende år. Alle ansatte kan med de nye ferieregler afholde deres ferie over en periode på i alt 16 måneder (som er ferieafholdelsesperioden, der går fra den 1. september til 31. januar). De nye ferieregler betyder, at den ferie, der fx optjenes i april måned, nu kan blive afholdt i maj måned samme år. den omtalte samtidighedsferie starter 1. september 2020.  

Beskæftigelsesministeriets overblik over samtidighedsferie 

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet følgende figur om den nye måde at optjene og afholde ferie på:

Ingen mærkbare ændringer for ansatte der har været længere på arbejdsmarkedet 

Hvis man som ansat fortsætter i samme det ansættelsesforhold, kommer man ikke til at opleve nogen mærkbar ændring. Dette skyldes, at de nye ferieregler hovedsageligt omhandler, hvornår der optjenes ferie, og hvornår den kan afholdes. Derfor optjenes der stadig 5 ugers betalt ferie om året, ligesom reglerne for hvornår ferie skal varsles fastholdes. 

Forskudsferie 

Når der er samtidighedsferie, vil optjening af ferien ske løbende. De nye ferieregler indeholder som noget nyt muligheden for, at arbejdstagere og arbejdsgiver kan aftale at afholde ferien, inden den er optjent. Dette er forskudsferie. Arbejdstagere kan benytte sig af det nye begreb forskudsferie, hvis de ønsker at holde mere ferie ved ferieårets begyndelse, end hvad de har optjent. Hermed giver arbejdsgiveren “kredit” på ferien, som så modsvares, når medarbejderen optjener den givne ferie. 

Overgangsordning til de nye ferieregler, der indefryser feriepengene 

Den 1. september 2019 til den 31. august 2020 er der indført en overgangsordning, der indefryser den nyoptjente ferie. Dette betyder, at ferie optjent i denne periode hverken kan afholdes eller udbetales. Overgangsordningen sikrer, at arbejdspladsen ikke skal udbetale dobbelt ferie, når de nye ferieregler træder i kraft 1. september 2020. Det betyder, at den ferie, der optjenes fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, indefryses i en fond (Lønmodtagernes Feriemidler), og pengene udbetales først, når den ansatte forlader arbejdsmarkedet. 

Den ferie, der er optjent i 2018, bliver ikke berørt af de nye ferieregler. Denne ferie skal holdes efter nuværende ferieregler fra den 1. maj 2019 til den 30. april 2020. 

Fra den 1. januar 2019 vil alle optjene ferie, som de plejer, indtil den 31. august 2019. I denne periode optjenes i alt 16,64 feriedage, som skal afholdes i perioden den 1. maj 2020 til den 30. september 2020. Eventuelle ikke-afholdte feriedage vil automatisk blive overført til den nye ferieordning. 

Hvis en arbejdstager ønsker at holde mere end 16,64 feriedage i sommerferieperioden den 1. maj 2020 til den 30. september 2020 (eller f.eks. ønsker at holde en uges efterårsferie i uge 42 2020), skal arbejdstageren gemme feriedage, som der så kan overføres. Hvis arbejdstager ikke har optjent nok ferie til at holde efterårsferie (uge 42 2020), kan der aftales med arbejdsgiver at holde ferie på forskud. Se mere om forskudsferie ovenfor. 

Illustration fra Beskæftigelsesministeriet over overgangsordningen 

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet følgende figur, der viser hele overgangsperioden:

Husk der kan være overenskomstbestemte regler, der giver ret til feriefridage (6. ferieuge). Dette forhold er ikke taget med i denne skrivelse, men du kan altid kontakte Raadgiver.dk, hvis I ønsker gennemgang af jeres feriesituation.

Husk I kan bestille et Gå-Hjem-Møde, hvor vi kommer ud til jer og holder et oplæg om den ændrede ferielov og hvad det får af betydning for jer.

Book Gå-Hjem-Møde

Raadgiver.dk har stor viden indenfor den kommende ferielov, så har I spørgsmål til ferieloven eller jeres konkrete situation, er du velkommen til at kontakte os eller booke et møde

Alexander Høy
Erhvervsjurist
Raadgiver.dk ApS
Telefonnummer: +45 71 99 06 10
E-mail: alexander@raadgiver.dk

Vil du opdateres omkring erhvervsjuridisk lovgivning? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder.